Skal du i gang med indretning af badeværelse, så kan du her få gode fif og idéer til den perfekte badeværelsesindretning.
Badeværelser kan være svære at indrette, så de bliver personlige og hyggelige. De ender nemlig for mange ofte med at blive hvide og upersonlige med et klinisk hospitalslook. Med det rette fif for øje er der hjælp at hente til, at du får en personlig badeværelsesindretning – også uden du behøver at fjerne alt i rummet.
For nogle kan det være en udfordring at indrette badeværelse samt at få udnyttet pladsen fuldt ud til badeværelsets funktioner såsom bad, wc og håndvask. Heldigvis er det blevet nemmere, da udvalget er blevet væsentlig større, end det var tidligere. Dette gør til gengæld, at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange produkter, der er at vælge mellem i dag.
Et badeværelse skal være lækkert og passe til resten af hjemmet, men det kan ofte være svært at finde de helt rigtige møbler, farver og dekorationer til rummet.
Trænger du til fornyelse i din badeværelsesindretning
Er du træt af indretningen af dit badeværelse og trænger du til lidt fornyelse, uden du behøver, at skal i gang med det helt store renoveringsprojekt? Så er det en billigere og nemmere løsning at udskifte interiøret i rummet som for eksempel:
- Spejle
- Håndklæder
- Badeforhæng
- Hylder
- Sæbedispenser
- Håndklædeholder
Ved blot at udskifte små ting kan gøre en større forskel, end du tror, og er i høj grad med til at sætte dit eget personlige præg på badeværelsets indretning.
En ny sæbedispenser i en moderne farve eller en håndklædeholder i for eksempel messing kan give rummet et helt nyt og moderne look.
Badeværelsesmøbler
I badeværelsesindretningen spiller møbler en stor rolle, da rummet så vidt muligt helst, skal opfylde et praktisk behov. Hylder, reoler, kommoder og andre funktionelle møbler er derfor ideelle til indretning af badeværelse. Uanset om du har et stort eller et lille badeværelse, så vil de rette badeværelsesmøbler gøre rigtig meget for din badeværelsesindretning.
Selvom du har et mindre badeværelse, er der masser af muligheder for at indrette baderummet, så det bliver både flot og funktionelt. Det kræver blot, at du vælger møbler og udstyr, der passer til rummets størrelse.
Møbler på badeværelset skal være funktionelle og kunne rumme dine personlige behov for den opbevaring, som du har brug for. Derudover skal badeværelsesmøbler være lavet af materialer, der kan holde til at blive brugt dagligt og som også er lette at rengøre og vedligeholde.
Et godt lys er vigtigt på badeværelset
Det er vigtigt, når du indretter badeværelse, at du gør overvejelser omkring belysningen. Et godt lys er nemlig vigtigt, især når du står foran spejlet. Du får det bedste lys ved spejlet ved at kombinere lys fra flere vinkler, så det ikke udelukkende kommer bagfra eller oppefra. Dette opnår du ved hjælp fra flere lyskilder som for eksempel spots, væglamper og loftslamper som samlet giver dig et jævnt lys i hele baderummet.
Når du skal lyse hele badeværelset op, er halogenlys særligt gode at bruge. Du kan med fordel placere dem ved toilettet, bruseren og ved gangarealet. Når du skal placere lamper i vådzonerne, skal du være opmærksom på lampens vandtæthed.
Skab wellness stemning med velvære og plejeprodukter på badeværelset
Langt de fleste har plejeprodukter og velvære stående på badeværelset. Ved at lade det stå fremme og pynte i deres fine emballager får du en wellness stemning i din badeværelsesindretning. Dette skaber samtidig en behagelig, hyggelig og luksuriøs stemning på badeværelset.
I en travl hverdag er det vigtigt at forkæle sin krop og sit ansigt. Ved at indrette dit badeværelse med lækre plejeprodukter, har du luksus lige ved hånden, når du er på badeværelset. Produkter i smukke emballager pynter flot på badeværelset. Ikke nok med at du forkæler din krop og dit ansigt med skønne cremer, sæber og olier, så vil det også pynte dekorativt i din badeværelseindretning.
Brug eventuelt de tomme cremebøtter efterfølgende til fyrfadslys og skab en hyggelig og romantisk stemning på badeværelset.
Skab personlighed med farver og dekorationer på badeværelset
Når du først har bygget dit badeværelse op og indrettet det, så kan det være et større projekt at lave det om. Derfor bør du ved opbygningen gå efter et tidløst design og undgå alt for modeprægede farver og former. Det betyder naturligvis ikke, at dit badeværelse skal være kedeligt og fuldstændig neutralt. Ved at udskifte mindre tilbehør og pyntegenstande på badeværelset kan du nemt og overskueligt give badeværelset et nyt udtryk.
Noget der er med til at give et flot og personligt udtryk på badeværelset, er fliser og klinker. Her har du nemlig masser af muligheder for at kombinere farver, størrelser, mønstrer og former. De små detaljer på badeværelset har en stor betydning for helhedsindtrykket, så vælg dine fliser og klinker med omhu, når du skal i gang med indretning af badeværelse.
Noget som især kan give badeværelsesindretningen et personligt udtryk, er farver og dekorationer. Ved for eksempel at male en eller flere vægge i baderummet kan du få din egen unikke stil, uden du behøver at udskifte alle de store elementer i rummet. Det er dog en god idé at tænke over farvevalget, da det har stor indflydelse på stemningen samt rumopfattelsen i badeværelset.
Blomster i din badeværelsesindretning
Planter er det helt store hit, der stormer interiørverdenen. Det er også bare skønt at bringe naturen ind i hjemmet, da det giver en ganske særlig stemning. Stemningen af noget levende, frodigt og opløftende, samtidig med at det også er et dekorativt element i vores indretning.
Ofte går vi desværre badeværelset forbi, når vi indretter boligen med grønne planter, fordi vi tror, at planterne ikke trives i det fugtige, varme og ofte mørke rum. Det er dog heller ikke alle planter, der trives lige godt, men der findes planter, som trives rigtig fint på badeværelset.
Kan du lide at indrette dig med planter, så kan du sagtens få succes med at skabe en grøn oase i din indretning på badeværelset. Bare du vælger de rigtige planter. Planter på badeværelset tilføjer stemning til omgivelserne og spreder en fornemmelse af velvære, og så er grønne planter generelt bare en fryd for øjet.
Små ændringer kan gøre den store forskel
Det kan virke uoverskueligt og som en omkostningsfuld affære af forny badeværelsesindretningen. Men med nogle enkle tips er det muligt at friske rummet op både nemt og billigt.
Med blot nogle få ændringer kan du pifte dit badeværelse op, så det får et helt nyt udtryk.
Nye knager:
Ved at udskifte de gamle knager med nye kan virke som en lille ting, som blot skal være funktionel til ophæng af håndklæder mv. Men faktisk kan det knagerne have en større indflydelse på rummet, end du lige tror.
Uanset om du er til en minimalistisk, nordisk eller den mere romantiske stil i din badeværelsesindretning, så findes der knager til enhver stil og i et hav af farver og materialer.
Farver på væggene:
Farver kan gøre underværker for dit badeværelse. Ved at give dine vægge en farve, vil gøre dit badeværelse meget mere personligt. Er dine vægge på badeværelset flisebelagte, kan du sagtens male dem.
Når du maler væggene i baderummet, er det vigtigt, at du husker at bruge vådrumsmaling.
Nye farver:
Har du ikke mod på, at skulle i gang med det store maleprojekt på badeværelset, så kan du opnå en hyggelig og indbydende atmosfære ved at tilføje enkelte farverige elementer i din indretning på badeværelset.
Du kan for eksempel udskifte sæbedispenser, kurve, bademåtte eller en flot bakke til smykker eller ure.
Udskift håndklæder:
Skift dine gamle nussede håndklæder ud med nye moderigtige farver, som passer til resten af din badeværelsesindretning. Håndklæder hænger ofte fremme, og er derfor en vigtig interiørdel af din indretning på badeværelset.
Grønne planter:
Planter kan være med til at understrege den afslappende følelse, som badeværelset gerne skal udstråle. Derudover har nogle planter en luftrensende evne, der kan have gavnlige effekter på indeklimaet.
Når du indretter dit badeværelse med planter, er det vigtigt, at du vælger nogle planter, der passer til vækstbetingelserne.
Badeforhæng:
Det rigtige badeforhæng kan være med til at sætte stemningen i din bad indretning.
Vælger du et hvidt badeforhæng, vil det være med til at skabe renhed og ro, hvorimod et forhæng med mere knald på farverne vil skabe et mere livagtigt look til badeværelset.
Belysning:
Lyset skal først og fremmest være funktionelt. Det er vigtigt, at man kan se ordentligt i det ellers mørke rum.
Den rette lampe kan også sætte den ønskede stemning og udtryk i rummet. Der findes et væld af lamper til badeværelset med forskellige stiludtryk.
Du kan også vælge at supplere med levende lys, som giver en mere afdæmpet og rolig stemning.
Dekorative spejle:
Indret badeværelse med et dekorativt spejl. Et spejl er en fast del af inventaret, da vi skal kunne se os selv i spejlet. Spejle kan dog langt mere end det.
Spejle er effektive, når det kommer til at simulere en fornemmelse af et større rum. Har du et lille badeværelse, så kan spejle virkelig gøre en forskel. Derudover har spejle også en dekorativ effekt.
Du kan vælge at hænge et enkelt spejl op eller mikse forskellige på væggen for at skabe et mere dynamisk udtryk i din badeværelsesindretning.